VIL DU VIDE MERE OM LIVET PÅ FÆLLEDGÅRDEN?

LÆS MERE HER 

Husleje

Den månedlige husleje varierer afhængig af boligens størrelse. Boligstørrelsen ligger fra 62 m2 til 98 m2 inkl. dele af fællesarealer. Du finder vejledende huslejepriser på de enkelte boligtyper ved henvendelse til udlejningsmedarbejder Annette Søby fra KAB på tlf. 35 30 31 88. El og vinduespolering er inkluderet i huslejen. Indboforsikring er noget, som du selv skal afstemme med dit forsikringsselskab.

 

Medicin- og værdiboks

I hver lejligheden findes der to aflåste bokse til henholdsvis medicin og værdier. Når du flytter ind, får du udleveret to nøgler til hver boks, hvoraf personalet kun har adgang til medicinskabet. Vi anbefaler, at du makismalt opbevarer op til 1.500 kr. i værdiboksen i boligen. Vi anbefaler, at du tilmelder dig PBS, hvor det er muligt. Hvis noget forsvinder fra din værdiboks, er det en sag mellem dig og dit forsikringsselskab/indboforsikring.

 

Post & avis

I hverdage samt lørdag bliver post til beboere omdelt på etagerne. Søndag og helligdage er der ingen postomdeling. Du kan få egen postkasse, der vil være placeret ved mellemgangen på din afdeling. Har du ikke egen postkasse, afleveres din post i din afdelings fællespostkasse, der bliver tømt og omdelt af medarbejdere på alle hverdage. Ønsker du at holde avis, skal du kontakte den pågældende avis’ distributør for at arrangere levering af avisen. Ønsker du at få avisen leveret på etagen, kan distributøren få udleveret en nøglebrik til huset ved henvendelse til driftsleder Flemming Eliasen fra KAB, som du finder på administrationsgangen.

 

Telefon, TV og internet

I alle boliger er der forbindelse til TV, telefon og internet, der leveres af IT-Lauget Parknet via fiberforbindelse. Som beboer vælger du selv, hvilken service du vil tilslutte dig. Ønsker du ingenting, koster det selvfølgelig ikke noget. Du finder bestillingssedler til tilslutning på driftskontoret på administrationsgangen, som du finder på Fælledgården stueetage. Du kan læse meget mere og se priser på www.Parknet.dk. Betaling af Danmarks Radios licens er et personligt anliggende, der ikke er inkluderet i huslejen.

 

Varme

Varmen betales a’conto hver måned. Den månedlige udgift er afhængig af boligens størrelse og udgør for en bolig på 67 m2 pt. 419 kr. pr. måned. Det er muligt at betale husleje, varme, tv, telefon, internet og andre serviceydelser via PBS.

 

Husorden

Som i enhver anden almen boligafdeling er der udarbejdet en husorden for Fælledgården. Husordenen kan ændres af beboerne ved almindeligt stemmeflertal på lovlig indkaldt beboermøde.


Du kan hente Fælledgårdens husorden ved at klikke her